Har du været med? Del din oplevelse
Den 3. August 2025 deltog jeg i et begynder rullekursus hos Tue.
Vi var 4 på kurset, som alle havde forskellige erfaringer og udfordringer i forhold til at rulle.
Jeg startede havkajak i september’24 og roer på Vesterhavet hvor det at kunne rulle virkelig giver mening rent sikkerhedsmæssigt. Det er min motivation for at deltage.
Dagen forløb med en kort intro på land, derefter en vurdering af vores individuelle forhold til at være under vandet , træning step by step, så man blev fortrolig med bevægelsesmønsteret, og fik forståelse for alle elementer, kroppens, pagajens og kajakkens “opgaver” . For mig var den individuelle del virkelig god. Fordi vi var få på kurset kunne man få personlig vejledning og hjælp som er det der gav mig tryghed til, til sidst at kunne rulle efter bare 3 timer.
Tue er en helt rolig og kompetent underviser som kan se den der lille ting man gør forkert og kan vejlede så man kan lykkedes.
Jeg var helt høj da jeg kørte hjem. Jeg var også klar over at dette kun var starten og det er den indsats man gør bagefter der afgør ens succes.
Jeg fik lavet lidt rul i løbet af sommeren, men med meget lidt succes, dels pga. vind, men nok mest fordi det foregik efter roture og fordi jeg ville for meget - havde for høje forventninger.
Efteråret er kommet og vi har adgang til svømmehal og jeg dedikerede den første dag til 100% fokus på rul. Og det gav pote. Og med stor fokus på gentagelse, det giver tryghed og selvtillid i rullet, så man kan slappe af og fokusere. 2 dage senere på havet…for det er jo der man skal kunne det😉
Og det gik også godt. Foran på min kajak sidder de 9 fokuspunkter fra Tue som jeg læser hver gang . Og nu skal der bare rulles og rulles så kroppen ikke glemmer.
Jeg havde svært ved at få planlagt min rulletræning i dynamiske forhold, og har en tendens til at “overtænke” mit rul. Rul når det gælder har hjulpet mig ved at få planlagt min rulle træning som det første og tage eks surf bagefter. På den måde træner jeg mit rul når jeg er frisk, og det giver god selvtillid at vide at rullet virker i de pågældende forhold. Hvilket igen gør, at jeg “tør” presse mig mere bagefter.
Onlineformatet var helt perfekt for mig. Jeg kunne godt lide, at jeg kunne tage det i små bidder. Så kunne jeg tage det om aftenen, som det nu passede med familien osv. Brugervenligheden var også fin, og det er ganske intuitivt at bruge online platformen. Det var også meget motiverende og let at gå fra teori til praksis.
Som supplement til kurset kan jeg anbefale at træne med andre, der har samme mål om at opnå et rul der virker når det gælder. Rul når det gælder kan fint bruges som en fælles referenceramme, så alle har samme teoretiske udgangspunkt samt intention med træningen. Det at der ligger en back-up makker klar du kan få hjælp fra, gør træningen på kanten af komfortzonen nemmere.
Det var min første tur på Limfjorden og sammen med kajakroere jeg ikke kendte, men det var en fantastik tur som jeg kun kan anbefale andre at kaste sig ud i.
Fantastiske naturoplevelser, nye kajakvenner, dejlig mad og med Tue som turleder kan man kun føle sig tryg og i gode hænder. Det er ikke sidste gang jeg tager med OnAdventure på tur.
Jeg er ikke verdensmester i "mørke" og slet ikke, når jeg ikke længere kan se vandets bevægelser. Jeg er lidt natteblind, og har heller ikke været komfy med lange køreture i mørket, selvom jeg elsker at køre bil.
Så at melde mig til Tue's kursus i "Mørke- eller Natteroning" var absolut noget, hvor jeg skulle ud af min komfortzone., da jeg også skulle køre hjem i mørke i 2,5 time ca.
Det blæste så 6- 7 m/s I Glyngøre, selvom vi havde bestilt 4 m/s som vejrforhold, men undervisningen blev tilrettelagt efter forholdene, hvor vi snusede til, hvordan de bølger føltes, efterhånden som lyset forsvandt. Vi havde mange nye ting at skulle holde styr på i både blæst og regn, da vi skulle håndtere kort på fordækket, lys på os selv og kajakken, holde sammen som gruppe, sidde og øve kompaskurs. Vi øvede også hvordan vi kunne bruge antal rotag til at anslå 100 og 1.000 m, og hvordan vi sammenholdt det med punkter på kortet. Vi var rundt om pynten ved havnen, så vi kunne prøve dybere mørke og flere bølger, mens vi kunne se Salling Sund broen, og dens lysmarkeringer, og også kunne se Glyngøre Fyrs lysmarkeringer.
Jeg var klart lidt overvældet over mere vind end jeg havde håbet på, men alle øvelserne langs kysten i roligt vand den modsatte vej end Salling Sund Broen var super godt, og bagefter var vi så henne om hjørnet og hilse på mere mørke og flere bølger/uroligt vand, hvilket var en total "power oplevelse" for mig.
Jeg var vild med Tue's grundige tilgang og alle øvelserne derude, jeg fik meget læring om navigation med kompas og kort, lys, fyr, og sammenhold i mørke med mig hjem. Jeg oplevede også at være helt fascineret over, at sidde derude i mørket, og nyde alle lysene fra både husene, broen, fyret og Nykøbing, som vi kunne se derude, og samtidig være "komfy". Men det var også en aha-oplevelse, at noget så velkendt som en badebro, den først kan skimtes, når man er meget tæt på den, selvom jeg godt vidste den var der, fordi jeg har trænet der flere gange sammen med Tue.
Jeg vil, til en hver tid anbefale jer, at tage med på både begynder kurset i "Mørke og Natte roning", men helt sikkert også det Tue har for jer, der er mere erfarne. Så er i garanteret en grundig indføring i, hvad der virker og isætør også ikke virker, derude i mørket
Og hvis mørket indhenter jer på en tur, så er det guld værd både at kunne holde sammen på gruppen, på en simpel måde, og skabe trygge rammer for gruppen, når synet lige pludselig sættes mere eller mindre ud af spillet. Men også hvis i bare selv vil opleve, hvor smukt og magisk, det er at sidde og se på samspillet mellem mørke og lys fra land og by.
Mvh
Helle Eckmann, Ribe
Hej har netop afsluttet min IPP4 uddannelse med prøve i Esbjerg i weekenden uge 41: Bestået 🤩. Jeg er glad, det har været en fantastisk kajakrejse og lærerig på alle måder. Jeg har fået mange nye ting med i værktøjskassen. Forløbet var lidt langt grundet aflyste prøver pga. manglende eller for voldsomme vejrforhold, det har selvfølgelig givet lidt frustrationer, men sådan er nu det bare. Jeg er så heldig at være medlem i Kajakenergi sammen med en masse dedikerede mennesker man kan søge hjælp og støtte hos, her vil jeg da lige nævne Kajakenergi's medlemstræf i “Kridthuset” i september 2023, hvor jeg fik afprøvet formen og tilrettet den sidste teknik med hjælp fra Charlotte og Kristina (IPP4). Tak for det 🤗 Jeg kan helt klart anbefale et forløb hos Tue, så hvis du går med et ønske om at starte rejsen mod IPP4, så spring ud i det 🌞
Michael Ipsen
IPP4 Uddannelse og Kajakenergi
Tak for en superfed dag med virkelig god instruktion i kajakrul. Det var utrolig nyttigt, at få de enkelte skridt indøvet ligeså stille i løbet af dagen. Det fungerer godt, at du har splittet rullet op i enkle og - hver for sig - simple skridt. Samtidig gjorde det for mig en forskel at få påpeget de små fejl og tips til rettelser, som til sidst gjorde det muligt at få kajakken rundt. Ikke noget jeg havde følt mig særlig sikker på kunne lade sig gøre inden. Det rykkede på vandfølingen, forståelsen og på lysten til mere. Mon ikke vi ses til et opfølgnings- eller fortsættelseskursus inden længe?
Rasmus Willumsen
Rullekursus
IPP3 prøven var en god og faktisk mere afslappet dag end jeg havde ventet, hvilket i høj grad skyldes at du og prøvecensor fik det kørt prøven på en måde hvor man ikke følte at man var til eksamen. Jeg har på mange måder rykket mig i det her forløb. For 4 måneder siden ville jeg ikke ud og ro hvis der var over 5 m/s og skyggen af en bølge. Men nu er jeg klar, tror endda jeg snart skal ud og gøre noget mere i at surfe i brændinger!
Heidi Christensen
IPP3 Mastermind og IPP3 Prøve
Det var et spændende og lærerigt forløb vi gennemgik. Fra starten var der en god indføring i de basale ro teknikker. Da vi kom på vandet fik vi en god instruktion og visning af de ting vi skulle igennem på kurset. Gennem hele kursusforløbet har der altid været fokus på os kursister. Kajakroeres og anden færden på vandet blev også berørt. Vil absolut anbefale at tage IPP2 kursus hos OnAdventure, det giver en god indføring til kajaksejlads. Tak til Tue for et godt kursusforløb og tak til medkursisterne.
Asser Sletten
IPP2 Kursus, August 2021
Tak for en rigtig god kajak surf trænings dag. Perfekte træningsforhold.Du er god til at opbygge kurser, så dine kursister får en lærerig og tryg oplevelse. Jeg oplevede det samme på dit rulle kusus som jeg deltog i tidligere. Helt igennem en super oplevelse.
Henning Sørensen
Fredericia
Tak for et par meget lærerige Kursusdage i Thy til Havkajak Instruktør 1. Som altid super undervisning helt i Top, føler virkelig at jeg flytter mig positivt frem. Melder mig klart på banen igen når jeg skal videre med Havkajak Instruktør 2. eller IPP4. Slutter af med at nævne den store glæde jeg har af medlemskab i Kajakenergi, der giver mulighed for at lære nyt samt friske op på min kajakviden til gavn for min personlige kajakrejse.
Michael L.W. Ipsen
Kajakinstruktør
Jeg vil bare lige skrive og takke for ømme muskler, blå mærker samt ondt i maven af grin. Det var bare rigtigt godt også selvom rullet ikke helt lykkes helt, så synes vi begge at vi nåede langt og har fået stort udbytte af kurset. Og vi er helt sikkert på igen. Som vi talte om, så havde vi ikke fået mere ud af det hvis kurset var længere. Men, for os der kommer langvejs fra (Frederiksberg) så ville det være super med 3 timer lørdag og 3 timer søndag, så der var tid til rigtigt at få det under huden. Endnu engang tak. Vi ses lige pludselig
Helle og Bent Jessen
Rullekursus
Det har været spændende at arbejde sig igennem Tues program for Instruktør-2 gennem 3 måneder. Et eksempel: Jeg havde en dag 4 elever med på vandet med forskellige kompetencer. De 2 bedste trænede redninger sammen tæt på os andre mens jeg underviste den mindst erfarne i redninger, og fik optaget video af det. Kort tid efter fik vi så Tues video analyse hvor der blandt andet blev gennemgået valg af lokation, undervisnings metoder og givet tip og tricks til forbedringer. Da jeg mødtes med de 4 elever ugen efter så vi videoen med analysen sammen og jeg fik på den måde endnu mere feedback. En sjov og virkelig effektiv måde at lære på. Tak til Tue for endnu engang at have ført mig igennem et uddannelsesforløb. Det kan stærkt anbefales!
Morten Vogelius
Instruktør-2 Kursus
Jeg oplevede Tue som: Præcis og relevant, både i kommunikation og handling. Levende og nærværende i sin undervisning.Yderst kompetent og vidende.Hvis jeg skulle ro rundt om noget stort og vildt engang, ville jeg vælge ham som turleder 😄
Annie Juhl
Troense Kajakklub
Tusind tak for et fantastisk godt IPP3 kursus. Du formår virkelig at levere materialet på en helt unik måde. Alt forklares og vises meget tydeligt. Du udviser et meget stort engagement og er super velforberedt. Hver enkel deltager fik meget præcis og individuel feedback i forhold til, hvad der skulle arbejdes videre med. Jeg følte mig super godt ‘klædt på’ til den efterfølgende prøve, som du også gjorde til en helt fantastisk spændende, sjov og hyggelig dag. Jeg har virkelig udviklet mine færdigheder gennem kursusforløbet, og har fået meget spændende med, som jeg kan arbejde videre på.
Britt Bregensted
IPP3 Kursus
Jeg kan kun sige at det har været en fantastisk oplevelse og en meget lærerig uge. Jeg vil helt klart kontakte dig når jeg skal videre med min kajakuddanelse, har virkelig fået mod på mere. Du har kørt IPP3 og prøve yderst professionelt med overskud til leg og en masse bonus omkring landskabet vi har været i og omkring.
Michael Ipsen
IPP3 Kursus
Mine forventninger var store, da jeg tilmeldte mig et individuelt rullekursus hos Tue / OnAdventure. Og jeg blev ikke skuffet. Allerede efter halvanden time med gradvise skræddersyede øvelser og instruktion lykkedes det mig at lave mit første fulde rul uden assistance. Fire dage senere tog vi så en omgang mere, hvor min sikkerhed og forståelse af et rul i praksis blev forøget yderligere, og hvor jeg kunne blive ved med at rulle så mange gange jeg ville. Det er en ubeskrivelig dejlig følelse at det bare lykkes igen og igen! Stor tak til Tue for tålmodig, kompetent instruktion og særdeles behageligt samvær i de blot 2 x 2 timer forløbet endte med at vare. Jeg føler mig godt rustet til at på egen hånd forbedre min rulleteknik og ikke mindst at arbejde videre med nogle af de øvrige rulleteknikker jeg også nåede at blive introduceret til.
Frank Qvist
Rullekursus
Tak for super god instruktion, jeg har virkelig lært meget på de to gange to timer. Jeg er nu helt tryk ved at gå videre med at forbedre og stabilisere mit rul i samarbejde med min mand på hjemmebanen. Helt fra start til slut var undervisningen funderet i at vi selv skulle kunne træne og hjælpe hinanden når vi kom hjem og det kan vi nu og oven i dette så er Frank allerede stabil i sit rul og jeg har også nået til at kunne rulle selv men ikke helt så stabilt. Undervisningen var delt op i trin meget simpel og tilpasset til den enkelte så min mand fik udfordringer og jeg fik hjælp ved lige at bakke tilbage og øve noget igen hvis der var brug for det. Super godt – tusind tak.
Pernille Qvist
Rullekursus
For at starte på at udbygge vores kanoerfaring, så vi på sigt kan tage på længere kanoture med vores børn, bestilte vi et teknik og redningskursus ved Tue. Vi syntes selv der skete en meget stor udvikling i løbet af de få timer. Vi blev i stand til at ro meget mere effektivt i kanoen, så der blev mere fokus på at nyde turen. Derudover var det rigtig godt at prøve kræfter med at få en kano vendt rundt og få sig selv op i igen efter kæntring. Har nu været på de første korte ture i Norge, og haft mulighed for at få nogle dejlige oplevelse med kano og familien. Om et par år, når vi har fået endnu mere erfaring og børnene er blevet lidt ældre (den yngste er nu 10 mdr.) er vi klar til de længere ture.
Michael Christensen
Aarhus
Jeg har deltaget på Revolution rullekursus i svømmehal ved Tue over 3 søndage i januar 2014. Mit mål var at kunne lave rul til begge sider efter kurset. Efter endt kursus kan jeg sige, at målet er nået og mere til. Jeg kan nu lave rul hver gang, til begge sider og flere forskellige typer af rul. Jeg er således mere tryg ved at ro i mere udfordrende vand, da jeg hurtigt kan selvrede mig selv med et rul. Vi var 4 deltagere på kurset. Vi har rullet med forskellige pagajflydere, pagajer og kajakker. Det har været sjovt og lærerigt, og jeg kan varmt anbefale kurset til andre. Alle er blevet hørt og Tue er god til at holde det simpelt. Stor ros herfra.
Nicolai Teglskov
Jeg har flere gange villet skrive til dig for at takke for de gode kurser jeg har haft hos dig. Nu fik nyhedsbrevet om IPP4 mig til at gøre det. Det lyder meget spændende men man starter jo fra bunden. Det har hver gang været rigtig gode kurser med et stort udbytte for mig. Jeg er glad for at jeg lige fik en gang ekstra rulletræning. Det gør at jeg nu kan rulle til begge sider i en polokajak. Jeg glæder mig til at komme på vandet og få afprøvet det der.
Søren Sletteby
Rullekursus
Det var tydeligt at mærke, at Tue er en erfaren kajakroer og instruktør, det virker bare bedre når instruktøren kan demonstrerer øvelserne med overbevisning, tydelighed og ro. Så trænger du til at få afpudset lidt teknik, så kan jeg kun anbefale dig at slå et smut forbi Tues hjemmeside, og se hvilket kurser han har på programmet
Keld Kjærgaard
IPP3 Prøve
Jeg er forholdsvis ny som instruktør i havkajak, og bruger meget tid med at forbedre mig bedst muligt og byge en masse erfaring og teknik op. Der bruger jeg ofte Onadventure’s kurser. Igår var jeg med i bølgerne for første gang, som selvfølgelig var en stor udfordring, men Onadventure’s instruktør Tue gjorde hele forløbet tryg, sikkert og meget lærerigt.
Vi fik alle en grundig introduktion i bølger-strøm-vind, hvordan vi skulle aflæse forholdene og forholde os til naturens kræfter. Et godt overblik over hvordan man skal sejle i trafikkeret farvand, med mange surfer og bølger. Jeg fik nogle super gode surf ture i havkajakken, selvom det var første gang i bølger på over 1,5 meter, takket OnAdventure og Tue
Michael Falkenberg Larsen
Havkajak Surf
Ved ankomst til Løkken strand torsdag aften var første tanke, hvad er nu lige det jeg har meldt mig til, for de bølger derude ser godt nok store ud for en som mig, der ikke har prøvet det her før.Ingen tvivl om at noget af det der trods alt gav mig mod til at skulle ud i de ”store” bølger var mit tidligere kendskab til at Tue er en erfaren og dygtig instruktør. Efter grundig instruktion på stranden var vi så klar til at prøve Vesterhavet af………
Hold da fast, efter en lidt tøvende start blev jeg mere og mere dus med at gå ud gennem brændingen.Det var lidt svært at få et godt surf uden at blive drejet langs med bølgerne, men så fandt jeg da ud af hvor effektiv et godt lavt støttetag er i sidesurf.
Vinterens arbejde i svømmehallen med at øve rul gav rigtig god mening, for når overmodet tog en endte man jo med at kæntre, men med lidt tilvænning til de anderledes omgivelser lykkedes det også fint at få rullet op på ret køl igen.Alt I alt en stor og grænseoverskridende oplevelse som har givet mod på mere.
Allan Brühl Andersen
Havkajak Surf
I 2016 meldte jeg meg på tur til Færøerne med OnAdventure. Det ble min fedteste kajakk-opplevelse noensinne. Vel har jeg padlet rundt rundt Moskenesøy i Lofoten og i Wales og vært på kurs og workshops med mange dyktige britiske padlere. Før Færøerne tenkte jeg mest på selve turen, ikke så mye hva jeg kom til å lære. Så ble det både store opplevelser i atlantisk farvann, masse god læring i tillegg til at alle hadde det bra før turen, alle dager vi padlet sammen, og ikke minst etter turen. Og jeg har blitt kjent med en fin gjeng passe gale dansker. Når du er på vannet med Tue blir du utfordret og får nye impulser som kajakkroer. Jeg fikk også masse inspirasjon til å gå videre med min egen læringsvei og til å fullføre veilederstudiet i Norge. Alt ved Tue er hardcore, men det merkes ikke. Læring skjer på en utrolig vennlig og avslappet måte. Tue brenner for det han gjør og energien smitter. Så bra det kan bli.
Einar Magnussen
Bergen, Norge
Det var så fedt at få vist nye måder at træne på, og det gav en god mulighed for progression i træningen, og god mulighed for at træne min ikke-favorit side. Det kunne godt mærkes lidt i den ene skulder dagen efter, men en god smerte ;O)) Glæder mig allerede meget til næste gang…yeeehaa!!!
Henriette Skjønning
Rullekursus
Det var afgjort en af sæsonens fedeste kajak oplevelser (hvis ikke den fedeste)
Lars Mikkelsen
Kort sagt – Verdensklasse 🙂 God og seriøs instruktion – professionelt…
Jens Amtoft
Mariagerfjord Ungdomsskole
Havde brug for et par kvalificerede øjne til at hjælpe med finpudsning af formen inden instruktøreksamen, Tue var som sædvanligt klar med skarpe observationer, geniale input og forslag.. Hans stil og afslappede væremåde er en fornøjelse, og jeg vil på det varmeste anbefale et par timer i hans selskab til alle der gerne vil lidt mere med kajakken.. Jeg kommer helt klart igen – 4* lurer forude..
Ulrik Schou
Skræddersyet Undervisning
Tusinde tak, fordi du gad at bruge din søndag på at fylde min værktøjskasse med nye ting. Det gav meget at arbejde videre med, herligt. Og tak for selvtillid boostet via static brace, det var bare så fedt, jeg bobler stadig inden i.
Katrine Balslev
Rulleworkshop
Engageret, struktureret og velforberedt instruktør ,der kommer hele vejen rundt om sikkerhed, udstyr, teknikker i bølgen, surf-etikette på stranden og i bølgen, vejrudsigter og bølge”læsning” og individuel vejledning – kort sagt et professionelt og vel gennemført kursus. Krydret med fede billeder af deltagerne i bølger og skumsprøjt.. lige til at prale med bagefter 🙂 En uforbeholden anbefaling herfra
Dion Lund
Havkajak Surf
Jeg føler virkelig at jeg har fået nogle gode ting at arbejde videre med. En ting er selve rullet, men hele den proces med at få det delt op i små bidder og have mulighed for at øve dem for sig selv, for til sidst at kombinere det synes jeg giver utrolig meget. Det har i hvert fald været godt for mig. Jeg fik også lavet mine “lektier” da jeg kom hjem – fik noteret processen ned og lavet små tegninger til mig selv :-). Så det tror jeg også kan være en hjælp til senere hen med at huske finesserne når der øves. Endnu en gang mange tak for din gode instruktion.
Anne-Marie - nu med rul!
Rullekursus
Et godt struktureret kursus fra start til slut. Der tages udgangspunkt i individets niveau. Instruktøren er kompetent og meget imødekommende. Kan klart anbefales!
Jim Kay
Tak for et godt og grundigt kursus!!! Du er meget professionel i din tilgang til stoffet. Der er altid plads til individuelle særheder! Og det er en fornøjelse at se hvordan kajakken er groet fast til din krop, din beherskelse af båd og vand er beundringsværdig! Skal jeg anbefale en havkajakinstruktør er jeg ikke i tvivl om hvem jeg vil anbefale!!!
Erik Derdau
Instruktør-1 kursus
Tak for en meget dejlig og udfordrende dag i bølgerne! Jeg oplever jeres (din og Nikolais) indsats som meget professionel, udført med stor entusiasme og fantastisk godt humør. Gennem hele forløbet følte jeg mig meget tryg. I formåede også at skabe en god stemning i flokken, således at det udover prøven også blev en hyggelig og lærerig dag på vandet. Det var dejligt, at der var god tid og ingen stress ved den afsluttende feedback.
Sigurd Bang Madsen
IPP3 Prøve
Har du været på kursus, tur eller med på online-undervisning med Tue - så fortæl om din oplevelse:
Gode emner at skrive om kan være
Hvad var en interessant ting du lærte eller opnåede erfaring med?
Hvad oplevede du, der overraskede dig?
Hvad var noget uventet du også fik med hjem?
Hvorfor du ville anbefale andre at deltage i en tilsvarende begivenhed?
Reviews er velkomne 🙏