Kajakenergi Akademi: Struktureret klubtræning der rykker

Kajakenergi Akademi 2021 Jyllinge 0010

Er i parat til at prøve noget nyt og anderledes i jeres kajakklub?

Noget der er anderledes end den sædvanlige tur “ud langs kysten og tilbage igen”? En træningsform der er ny, men som alligevel er overskuelig at gennemføre? Så er Kajakenergi Akademi et seriøst bud på et inspirerende indslag til årets aktivitetsprogram. Kajakenenergi Akademi handler om at træne ro-teknik og skabe appetit på mere udvikling blandt medlemmerne. Og det handler om at bruge klubbens uddannelsespenge klogt og effektivt, på en måde der tilgodeser både medlemmer og instruktører.

Ideen til Kajakenergi Akademi blev skabt i begyndelsen af 2021, og den bygger på flere års erfaringer og adskillige forsøg med at tilbyde klubber træning efter online-materiale. Nogle af forsøgene er gået bedre en andre, men fælles har været at der manglede en struktur på det, som var tilstrækkelig målrettet, brugervenlig og overskuelig. 

Derfor har jeg reflekteret udviklet videre på ideen. Med nysgerrighed og i godt samarbejde med kreative instruktører der ude. For der måtte være en løsning - og den løsning er nu en realitet. Det er noget jeg virkelig tror på. Resultaterne fra første år bekræfter det. Om lidt skal du høre mere om erfaringerne fra Jyllinge Sejlklub og Nappedam, der har været med som de to første klubber. Men før vi kaster os ud i klub-fortællingerne får du lige lidt mere viden  om hvad konceptet går ud på:


Sådan virker Kajakenergi Akademi

Kajakenergi Akademi er en målrettet vej til mere aktivitet omkring tekniktræning i danske havkajakklubber. Et forløb varer 8 uger, og aktiverer klubbens medlemmer og instruktørerne i et træningsfællesskab hvor alle kan være med: Alle deltagerne opbygger en stærkere teknik uanset niveau: Første-års roeren kan tage masser af ny viden og erfaring med sig, og selv de erfarne medlemmer og instruktører får sat nye detaljer på deres kajakfærdigheder.

Træningsprogrammerne i Kajakenergi Akademi er overskuelige: Hvert emne trænes i fire uger, ud fra en serie videolektioner og køreklare træningsprogrammer. Indholdet er organiseret på et brugervenligt online-system, hvor alle deltagere og instruktører får adgang til videolektioner og træningsplaner - alle ugens dage, lige netop når det passer den enkelte.

Instruktørerne i klubben er med til en fælles online opstart og afslutning på hvert forløb, så der bliver lavet en god start og sat et godt punktum. Undervejs har instruktørerne fri adgang til email-support hos Tue. Som afslutning på forløbet bliver der lavet en evaluering hvor alle deltagere i klubben giver feedback på deres oplevelse. Hver deltagende klub får et samlet dokument med alle klubbens evalueringer - en værdifuld viden og dokumentation for forløbets resultater.


Det rykker at have et tema at fokusere på

I Jyllinge Sejlklub har vi en kajak-afdeling, som op til sommersæsonen 2021 satte ekstra fokus på tekniktræningen, for at udvikle bredden i klubbens tilbud og tilbyde medlemmerne andre og flere udfordringer og udviklingsmuligheder. De tre måneders pilotforløb i Kajakenergi Akademi i august-oktober blev et solidt omdrejningspunkt og gav et markant løft til den udvikling vi ville skabe.

Frihed til at være lige den kajakroer du vil, er vægtet højt hos os, og derfor har vi også valgt at lade det være helt op til den enkelte, hvilke dele af aktiviteterne man deltog i. Videomaterialet, øvelses-beskrivelserne, tips til instruktører (eller deltagere), egen træning eller fællestræning kan hver for sig hjælpe den enkelte kajakroer i sin udvikling. Det er klart at jo flere elementer man tager med, jo større udvikling opnår man. De fleste deltagere har derfor også valgt både at bruge de forskellige dele af materialet og deltage i fællestræningen.

Kajakenergi Akademi 2021 Jyllinge 007

Over 40 medlemmer har været tilmeldt forløbet og omkring 10 instruktører har i fællesskab løftet opgaven med at etablere en ugentlig fællestræning med udgangspunkt i øvelserne fra Kajakenergi Akademi, med plads til at hver enkelt instruktør også kunne byde ind med egne vinkler og erfaringer. På et 30 minutters instruktørmøde forud for hver måned, planlagde vi overskrifter og fordelte ansvaret for de enkelte dage. Det resulterede i at alle træningsaftener blev planlagt og ledet af en eller to instruktører, og andre tilstedeværende instruktører hjalp til på dagen efter en kort briefing umiddelbart før hver træning.

Vi nåede hurtigt et niveau, hvor vi var ca. 15-25 kajakker på vandet til træning hver gang. Deltagerne har oplevet at det er rart og det rykker at have et tema at fokusere på og nørde med i et stykke tid. Nogle er blevet udfordret til at ro i en anden kajak eller med en anden pagaj og alle har opnået en udvikling i deres kajakroning. Videomaterialet har givet en fælles referenceramme på forhånd til hver træning, også selvom det ikke nødvendigvis var alle som havde set videoerne igennem til den første træning.

For instruktørgruppen har materialet betydet ny udfordring og inspiration, lettere adgang til at tilrettelægge en træningsaften og et styrket samarbejde om træningen. Vi har oplevet at vi kunne lære af hinanden i højere grad end vi ville gøre i vores gamle model for tekniktræning, som var lidt mere spontan fra gang til gang.

Både for deltagere, instruktører og kajakafdelingen som helhed, har Kajakenergi Akademi forløbet givet et klart løft til den udvikling vi gerne ville skabe med tekniktræning i vores klub. Vi har haft masser af super fede timer og oplevelser på vandet - med koncentration, grin og læring. Det er også synligt i evalueringen hvor deltagerne udtrykker en høj grad af tilfredshed om forløbet og et ønske om at være med igen.

 

En struktur der giver fælles retning

Nappedam Kajak er en aktiv klub med faste ro-aftener fra maj til oktober, masser af kilometer i loggen, et godt booket tur- og kursusprogram og en aktiv vintersæson med svømmehal og yoga. Vores fælles aktiviteter ligger typisk forår-sommer og ofte bliver sensommeren lidt mere individuel.

Vi evaluerer hvert år, at vi gerne ville have tilbudt mere tekniktræning, end det blev til. Derfor greb vi chancen for at lave et anderledes sensommerforløb, da Tue lancerede Kajakenergi Akademi. Timingen faldt som manna fra himlen: Uventet og heldig!

I Kajakenergi Akademi (eller ‘kajak-akademi’ som vi kalder det) fik alle deltagerne adgang til et velstruktureret on-line materiale, så vi har kunnet mødes på vandet med materialet som fælles udgangspunkt til træning og sjove, lærende timer. Instruktørgruppen fik et forløb forærende, hvor der både er masser af øvelser at tage af og plads til at tilpasse og supplere med egne ideer. 

Resultatet blev, at den velkendte, lidt aftagende og individuelle sensommerperiode i stedet blev til næsten tre måneders aktive og samlende torsdage.

På livet løs, med højt humør og i legende former har vi trænet kant, manøvrering, fremadroning og bugseringer. Alle har øvet sig, er blevet bedre teknisk og har mærket, at det rykker, når man tilbagevendende arbejder med en teknik. Instruktørerne har også fået nye erfaringer. Ud over selv at øve egne færdigheder, har den klare struktur gjort det nemt at give program, lege og øvelser en fælles retning.

Det har været en inkluderende måde at arbejde på, med on-line materialet som fælles udgangspunkt. Det har givet synlige resultater på deltagernes egenfærdigheder og lyst til at træne teknik. Instruktørgruppen har fået et boost samt nye idéer til strukturering af klubbens aktiviteter. 

Derfor står Nappedam Kajak helt klart på spring til at deltage i Kajakenergi Akademi igen næste sæson.


Skal jeres klub med på næste forløb?

Med erfaringerne fra de to første forløb i sommeren og efteråret 2021, er Kajakenergi Akademi klar til en ny sæson - endnu stærkere end da vi startede. Det kan i nu få nytte af i jeres klub, fordi i kan melde jer til et forløb der allerede har bestået sin prøve: Omkring 90 deltagere var med på vognen det første år, og jeg glæder mig til at åbne nye forløb!

Skal din klub med, og skille jer ud fra dem der ror den samme velkendte strækning langs kysten hver uge, år efter år?

Se på tilmeldingssiden, hvornår de kommende hold i Kajakenergi Akademi kører, og hvilke temaer de indeholder. Når i tilmelder jer, skal i vælge hvor mange deltagere og instruktører i vil være med - der er to niveauer at vælge imellem, til små og store klubber.

Se de kommende Kajakenergi Akademi hold

Der er begrænset antal pladser på hvert forløb, så meld jer til i god tid inden start. 

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv mig en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk