⌘K
Produkter Podcast Blog

Belønningen for hårdt arbejde

Testimonial - Niklas Wiinholt Petersen

Den her besked som tikkede ind fra Niklas (medlem i Kajakenergi):

Tusinde tak for dit enorme arbejde på kajakenergi. Kunne gå stolt hjem efter kun 7 måneder med kajakroning med min IPP3 her i søndags - og endda med ros. Tak for din tid og vidensdeling.

Allerede der var min nysgerrighed pirret.

For Niklas, der skrev beskeden, var startet op som Kajakenergi-medlem i Maj måned 2019. Syv måneder fra start til IPP3? Hvordan havde han nået så langt på så kort tid? 

Jeg stillede Niklas lidt uddybende spørgsmål, og her får du hans fortælling om hvad der er sket i løbet af sommeren og efteråret, og hvordan han fik rykket Kajakfærdighederne:

Hvordan startede det hele? Kan du fortælle hvordan du kom i gang med kajakroningen her i starten af sommeren?

Min interesse for kajakroning udspringer sig af min passion for friluftsliv, og fiskeri.

Til daglig arbejder jeg som pædagog på et opholdssted med unge mennesker, her har jeg en frilufts og sportslinje, hvor jeg kan videregive mine erfaringer og interesse for friluftsliv og dets muligheder til dem. Jeg følte at kajakken ville kunne rumme begge disse elementer. 

Jeg startede op på min egen IPP2 uddannelse gennem den lokale klub, med en idé om at jeg en dag ville kunne blive uddannet instruktør og dermed kunne undervise og sejle med de elever på mit arbejde. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at det også ville blive en kæmpe interesse for mig privat.

Første dag på ro skolen startede jeg i en turkajak, og gik hjem fra første undervisning med en følelse af, at det var helt forkert det her, og det ikke var sådan jeg huskede det at sidde i en kajak. Gangen efter kom jeg over i en havkajak, og det var bare et match. 


Hvad fik dig sporet ind på at blive medlem i Kajakenergi?

På ro skolen havde jeg en jævnaldrende instruktør (Mikkel Grindsted), som virkelig var teknisk dygtig. Og da han viste hvad en kajak også kunne, blandt andet at rulle, blev det hurtig en milepæl for mig. Jeg begyndte at undersøge nettet for guide, til hvordan jeg skulle lære det. Jeg stødte på masse videoer af mennesker, som viste hvordan man rullede i en kajak, dog havde jeg svært ved at finde materiale som forklarede det, der skete under vand. 

Jeg stødte så på Kajakenergi, og blev hurtig medlem. Her var guiden bare. Den måde rullet og alt det der sker i kajakken, kroppen, samt det der ikke skulle ske i hoved var. 


Med den erfaring du står med nu - hvad ville konsekvensen så have været af IKKE at have adgang til Kajakenergi i træningsforløbet?

Mit helt formelle svar er, at jeg ikke havde bestået prøven sidste søndag. Jeg har været omgivet at nogle fantastiske mennesker, som har undervist samt givet konstruktiv kritik i mit forløb, men uden kajakenergi, ville jeg ikke have fået den teoretiske og tekniske viden jeg står med i dag.

Jeg har haft enorm stor gavn og læringsudbytte, af den måde ALT teknik er brudt ned i stumper på. Jeg har kunne sidde hjemme og nørdet et rotag, og derefter taget det med ud i feltet, og få det lagret i kroppen. 


Hvad har været særlig vigtigt, for at opnå resultater i din træning op til IPP3 prøven? For eksempel, om du har nogle særlige personlige styrker, noget specifikt kajakudstyr, specifikke temaer i Kajakenergi, noget omkring din måde at strukturere træningen på, eller andet der har hjulpet dig?

Få dage efter jeg havde bestået min IPP2 roskole, men ikke var frigivet, da jeg kun havde rundet 100 km. Fik jeg tilbuddet om at deltage på et IPP3 træningsforløb over 5 gange, med de hjælpe instruktører jeg havde haft på ro skolen. Jeg startede på en hold med 5 andre meget dygtige roere, som havde flere år bag sig i forhold til roning, og modtog undervisning fra en ude fra. Jeg var meget nervøs i starten, da jeg virkelig følte jeg var en lille dreng i en alt for høj klasse. Dette gjorde jeg følte jeg var nødt til at yde mere, end de andre. Jeg begyndte derfor at nørde Kajakenergis temaer igen og igen. Til træning følte jeg så, jeg på forhånd havde teorien i hoved, og kunne med hjælp fra holdet og Kajakenergis temaer, øve de enkelte rotag igen og igen. 

Jeg følte hurtig at rullet var noget, jeg skulle lære hurtigt, da jeg var træt af at træne selv redninger, når min kant skulle udfordres. Og igen kunne jeg med teorien i baghoved, og med hjælp fra min instruktør på holdet, får det hele sat sammen.

Hele sommeren og efteråret gik med træning ca 1 gang om ugen med holdet , og 2-3 gange om ugen selv, for at kunne følge med, den manglende ro erfaring.

Jeg ved ikke om jeg har nogle særlige styrker i forhold til kajak, andet end at jeg er stædig, samt at hvis jeg får interesse for noget, dykker jeg ned og nørder det, for at forstå det ud fra bedste evne. Og er der noget jeg ikke kan, eller ikke føler min krop kan, er det bare et spørgsmål at springe ud i det. Livet er jo heldigvis ikke anderledes end, at hvis man falder i forsøget, kan man rejse sig, med nye erfaringer.


Hvad oplevede du som den største udfordring, da du var til IPP3 prøven?

Jeg var sindssygt nervøs op til prøven, men faldt over et tema i Kajakenergi, om det at skulle gå til prøve. Tue forklarede at det var vigtigt at have ro i maven, og gå til prøve med selvtillid. Da dagen startede, med at jeg kaldte en lille rød bøje, for en midtfarvandsbøje, kunne jeg mærke, at der ikke var andet for end at ryste det af sig, og lige få lavet lidt rul, inden vi sejlede ud. Det gav mig lige de sidste 10% selvtillid jeg havde brug for, for at holde fokus, og gøre det jeg skulle. Men min manglende ro erfaring, var helt sikkert det jeg frygtede mest ville være for synligt. 


Hvis du stod og skulle gøre det om igen, hvilke gode råd ville du så give dig selv inden start?

Det er svært at sige hvilket råd jeg skulle give mig selv, men jeg blev overrasket over hvor meget hårdt arbejdet, der lå i at komme (for mig så langt på så kort tid).  Jeg vil nok sige at skulle jeg forberede andre på, den rejse jeg er først lige er startet på, så vil jeg huske dem på, at selv om det er hårdt, og man falder af hesten igen og igen, så bliver man altid belønnet af hårdt arbejde. Man skal heller ikke lade sig stoppe af de udfordringer man møder på sin vej, man skal bare huske på at forhindringer er vejen til succes. 

 

Sådan!

Nervøsitet til IPP3-prøver er helt normalt, men du arbejdede hårdt, og det er fedt at høre hvordan du fik klaret skærene. Din udvikling fra Maj til nu, har virkelig båret præg af din store vilje til at gøre en indsats, opsøge viden og tilrettelægge din egen træning. Belønningen for din indsats igennem sommeren er velfortjent, så herfra skal lyde et stort tillykke med IPP3-titlen!

 

Vil du have adgang til inspiration i din kajaktræning, lige som Niklas?

Søger du også inspiration og struktureret viden til at booste din kajaktræning?

Så klik her og se hvad du får som medlem i Kajakenergi »