DKF Instruktør 3 Vitaminindsprøjtning

Censorsamling-2014-001

Første weekend i november 2014 var Karpenhøj og vandet omkring Mols Bjerge rammen om et træf for DKF Instruktør 3'ere. 25 deltagere var mødt ind og gav sig lørdag morgen i kast med et program sammensat af debatoplæg, workshops på vandet og indslag med ny inspiration til det vi alle brænder for - at formidle kajakviden på nye, relevante måder. Og i Instruktør-3 sammenhæng, gøre det så ensartet som muligt på tværs af landsdele og kursussammenhænge.

Censorsamling-2014-003.jpg
Søren Søborg er en glad og velforberedt workshopholder

 

Censorsamling-2014-002.jpg
Alle deltagere på vandet ved Kongsgårde

 

Censorsamling-2014-004.jpg
SUP workshop med Kay Polaniok

Sparring på tværs

Mange af instruktør 3'erne har arbejdet sammen på kryds og tværs i kursus- og prøvesammenhænge - alligevel var der et par nye ansigter som var rigtig gode lige at få sat navne på. I3-baggrunden var den samme  for os alle - men alligevel var der stor spredning i erfaringsniveauet. Det sørgede weekendens oplægsholdere for at udnytte konstruktivt, så vi fik sparret på tværs af geografi og erfaring.

Censorsamling-2014-005.jpg
Kongsgårde - et godt spot til tekniktræning


Censorsamling-2014-006.jpg
SUP'erne i gang

Workshops og inspirerende viden

Eftermiddagene var på vandet - med nye vinkler på teknikundervisning, fokus på læringsstil, og workshops om teknik på SUP og kajakroning på tværs af discipliner. Der blev svedt, svømmet, grinet og tænkt. For vi var ikke "færdige" når workshoppen sluttede - men gik på land med et nyt blik på det at undervise kajakroere - nye tanker om teknik og pædagogik der kan bygges ind i kursusplaner og undervisningsoplæg.

Censorsamling-2014-007.jpg
Der diskuteres og reflekteres


Censorsamling-2014-008.jpg
SUP gør sig gældende - og Instruktør-3'erne er med!


Censorsamling-2014-009.jpg
Lørdag aften - 10-minutters indslag gav ny viden i korte, kompakte bølger


Censorsamling-2014-0010.jpg
Vi møder ind til en ny dag - og et nyt læringseksperiment med deltagerne i centrum, af Jannie Heegaard.


Herfra, et stort skulderklap til Jan Arvidsen og Jannie Heegaard som arrangører, til alle oplægs- og workshopholdere, og ikke mindst til resten af deltagerne - for hvor var det fedt at møde Jer!

Vi ses på vandet - og til censor-samling igen næste år.

Norsk klippekyst og rockhopping
Havkajaksurf-kursus i forårsbølger

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv mig en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk