OnAdventure_logo_Transparent
OnAdventure logo Transparent Bright
⌘K
Shop Blog Podcast Goodies Nyhedsbrev
Kajakenergi
Shop
Blog
Podcast
Goodies
nNyhedsbrev
oOm
Kontakt
Kvalitet og historie
Det siger kunderne
Indkvartering
Sikkerhedsinstruks
Kursus-udstyr
Kajakenergi
Tilbage

Kajakenergi træner rul - året rundt

Kajakenergi
07/12-2023

Video: Morten Vogelius

Lørdag 2. december mødtes vi tre glade kajakroere i Glyngøre til en times rul - december-solen var oppe og vejret var herligt.

Vandet var cirka 4℃, luften -2℃, og vi satte i kajakkerne i vandet, pakket godt ind i tørdragter og varme våddragter med neopren tuiliq som yderlag.

Til en start: Opvarmnings-rotur med en snak om dagens mål. Derfra, over i de første ti rul som nippede godt i ansigtet - så var vi i gang. Derefter blev der fortsat med listen af grønlandske rul, fremadlænede og bagudlænede, rul med wingpagaj og opmuntring til hinandens forsøg. Herligt, og først efter en time var vi tilbage på land hvor der ventede varm te!


Var det koldt?

Ja, men så længe kroppen er i bevægelse og der kommer små pauser mellem serierne af rul, er det klart brugbart at træne rul i koldt vand. Vi sparer på varmen ved at undgå svømmeturene. Hvis et svært rul kikser, ligger pagajen klar under dækslinerne til et sikkert “redningsrul”, eller en makker er klar med en kajak-spidsen der kan gribes fat i.

Selskabet, solen og følelsen af at tage udfordringen op og gøre noget ved træningen i fællesskab, gør det bare sjovere.

Og så er det lærerigt: Vi finder ud af vi kan mere end vi tror - vi rykker grænser og vi hjælper hinanden med feedback og ideer til hvad det næste rul kan være.


En ting jeg lærte på dagen var at mit fremadlænede håndrul virker ret godt til højre side, men skal have noget mere træning på venstre side for at komme tilbage på et sikkert niveau. Godt at kende status og godt at sætte mål for den næste træning.

Rulletræningen fortsætter nemlig i Kajakenergis Rulletrænings-gruppe, så længe vandet er flydende.


Kajakenergi’s Træningsgrupper er emne-specifikke grupper hvor vi mødes på vandet og træner emne-specifikke teknikker. Alle der er medlem i Kajakenergi kan være med - vi starter ud med tre grupper: Rulletræning, Tempotræning, IPP3 / DGI-B Træning og IPP4 / DGI-C Træning.

Vil du være med i fællesskabet hvor vi dyrker rulletræning udendørs og indendørs året rundt? Så se mere om kajakenergi her.

Forrige Nyt i Kajakenergi - August-December 2023
Næste Det Starter med Kroppen: Biomekanik i kajakroning

Kommentarer

Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar

Kan du li' indholdet her - og vil du have mere?

Få månedens inspiration og nyheder fra OnAdventure.

Følg med i det indhold, som flest andre synes godt om, og få månedens vigtigste nyheder.

Good vibes only, nyhedsbrevet er spamfri zone og og du kan afmelde når som helst.

OnAdventure_logo_Transparent
OnAdventure logo Transparent Bright
Lyngvænget 8
Glyngøre
7870 Roslev
Danmark
CVR nr. 32952291
Kontakt
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Samarbejdspartnere
Copyright © 2026 OnAdventure
Dankort Mastercard Visa