Hvordan Kajakenergi-medlemmer skaber selvstændige teams af havkajakroere

Kajakenergi Træningsteam IPP3 Limfjorden

I Kajakenergi har vi fokus på at blive bedre kajakroere, og en af de bærende kræfter i det er når medlemmernes hjælper hinanden. En måde at gøre det på, er når små grupper finder sammen i træings-teams, som har fokus på bestemte emner.

Anne, Laila, Hanne, Jens, og Leif  - alle med base omkring Limfjorden, har dannet et team med fokus på IPP3-træning. De er kommet godt i gang, og mødes tre timer hver anden uge med kajakkerne i Hvalpsund og Sundsøre. Det specielle her er at de selv tager sig af at strukturere indholdet, søge inspiration og viden, og evaluere erfaringerne bagefter.

Meget af det, ville være klassisk kursus-indhold, hvor en instruktør sætter strukturer og rammer op - men flokken her klarer selv opgaven, og høster gevinsterne i form af erfaringerne. Det er en kæmpe glæde at se hvordan de selv sætter træningen op, og hvordan de bruger Kajakenergi's indhold som støtte til træningen!

De tænker som et team, og gennem simple aftaler har de fået træningen til at fungere:

Tid: Teamet har faste aftaler om tid: Tre timer, om mandagen hver anden uge. Den faste struktur gør at der kan skabes fremdrift - ofte nok til at det der blev trænet sidst, ikke er glemt - men rytmen med hver anden uge lægger stadig op til at deltagerne selv tager på vandet og træner i mellemtiden. På den måde bliver der variation - det er ikke al træningen der foregår på samme måde, og evnen til både at træne alene og i et team, bliver øvet.

Sted: Teamet har faste aftaler om mødested, et sted der virker i flere forskellige vindretninger - og som har variation indbygget: Der kan trænes i beskyttet vand, men også med mulighed for at arbejde i strøm, og skulle tage hensyn til færger og anden skibstrafik. 

Program: Teamet har aftalt hvordan der kommunikeres, og hvilke emner der skal trænes: Når deltagerne ved hvordan de kan kan kontakte hinanden, og når de kender planen for dagens træning, forøger det mulighederne for at få et godt udbytte af den fælles tid på vandet.


En vigtig og interessant detalje er aftale om hvordan tiden imellem træningerne på vandet bliver brugt. Der står den nemlig på hjemmearbejde, som teamet formulerer det:

Under træningen opstår der spørgsmål til de emner vi arbejder med. Derfor har vi aftalt at undersøge mulige svar inden næste træning. For eksempel:

  • hvad betyder de forskellige håndtegn på vandet?
  • hvad skaber bedre støtte når vi laver de 2 typer bagror?
  • hvordan får vores bagror større effekt/udslag i svinget?
  • hvordan kvejler man bedst sit træktov op, efter endt bugsering?

Den oplagte løsning er at finde viden og svar i Kajakenergi's temaer, webinarer og tipsheets. Og hvis svaret ikke findes der, så instruktør-kontakten i Kajakenergi det næste trin - enten i et opslag i medlems-forum'et, eller i en direkte mail til Tue.

I Kajakenergi er min fornemste opgave at levere levere viden og inspiration, og skabe et fællesskab hvor hjælpsomheden og tilliden til andre er på plads. Det giver plads til at for at træningsteams kan spire op, drevet af medlemmernes ønsker, og fuldstændig på deltagernes præmisser.

Over til dig:

Hvad betyder træningsfællesskaber for din udvikling i kajakken? Og hvad er dine erfaringer med at træne med andre kajakroere, der vil det samme? Del dine spørgsmål, din mening eller dit beste tip omkring emnet, ved at skrive i kommentarfeltet her:

2 kommentarer

Michael Otto

Træningsfællesskaber gør en kæmpe forskel, især når man hver især har et mål som har nogle fælles elementer. DK rundt træning kan for den som har målsætningen for indeværende sæson, kan være gavnlig for vedkommende og for dem som er med i træningsfællesskabet, idet alle deltagere sandsynligvis bliver udfordret og får flyttet deres komfortzone og fyldt erfaringer i bagagen. Kan varmt anbefales! Hilsen M. Otto 

Læs mere
Læs mindre
Laila Hvam

Træningen i dag har være pragtfuld, det med teams fungere bare fantastisk for mig. Total glad i låget efter sådan en aften og endnu mere lyst til at træne teknik. Tak for fællesskabet. 

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv mig en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk