Kajakenergi Træf i de Sydfynske bølger

Kajakenergi-træf-august-2020-005

Endnu et medlemstræf i Kajakenergi er blevet til virkelighed.

Men hvad sker der, når godt 25 kajakroere fra hele landet, med en fælles interesse i at lære mere, mødes og giver den gas?

Læs med her, om weekenden i august 2020:

Fredag eftermiddag var der ankomst, deltagerne tjekkede ind og fandt deres foretrukne lejrplads. Der blev hilst på, og vi fik spist aftensmad. Dem der var ankommet tidligt på dagen, fik sig en rotur, og andre slappede bare af i solen, og snakkede med de andre deltagere.

Jeg havde selv haft en travl dag med andre opgaver, så da jeg ankom var størstedelen af deltagerne ankommet, og det var simpelt hen en fornøjelse at opleve hvordan snakken allerede var i gang. Mange kender hinanden fra tidligere træf og online-aktiviteter i Kajakenergi, og dem der er nye, bliver budt velkommen!

Kajakenergi-træf-august-2020-006.jpg


Gensynsglæde på flere plan

Lejren blev placeret taktisk smart, i læ for vestenvind, og med super nem adgang til vandet. Det var gensynsglæde på flere plan - fedt at møde Kajakenergi-medlemmerne, og virkelig dejligt at være tilbage på Rantzausminde Camping, hvor et af de allerførste Kajakenergi-temaer om Effektive Selvredninger, blev filmet tilbage i 2013.

Kajakenergi-træf-august-2020-010.jpg


Natsejlads med lyn i det fjerne

Fredag aften var der udsigt til mindre vind, så vi gjorde klar til tre teams afsted på natsejlads. To hold på lidt længere ture, et hold på en kort tur. Rig mulighed for at arbejde med principperne for gruppehåndtering og navigation i mørke. Imens kunne vi nyde solen male himlen aften-rød, til dramaet af lyn i skyerne, helt ude i det fjerne, så langt borte at lyden ikke nåede os.

Kajakenergi-træf-august-2020-004.jpg


Alle deltagere på vandet

Lørdag morgen var det tid til at sætte aktiviteter i gang, med et program for dagen der i den grad aktiverede træf-deltagerne.

For de morgenfriske var der en halv times workshop om kryds og navigation, hvor vi fik sat fokus på praktiske procedurer til navigation i kajak. Direkte brugbart til dagens ture, men også til de længere kryds som det sydfynske øhav lægger op til.

Vinden blæste, så tur-ruterne blev tilpasset efter det. Flere små hold blev sendt afsted på længere kajakture (alt mellem små 20 og små 30 kilometer), nogle direkte fra lejren, andre med kajakkerne på tagbøjler. Og andre igen, blev på campingpladsen for at ro surfski.

Det fantastiske ved en dag som denne er at opleve hvordan det summer af aktivitet, og de små teams af tur-deltagere finder ud af at planlægge ruter, fordele opgaver, arbejde med sikkerheden og få gode oplevelser.

Kajakenergi-træf-august-2020-008.jpg
Fotograf: Preben Jørgensen

Kajakenergi-træf-august-2020-009.jpg
Fotograf: Preben Jørgensen


Kajakenergi-træf-august-2020-002.jpg

Efter aftensmaden, mødtes vi til en workshop om læring og bevægelse - med indbygget bevægelsesøvelse, selvfølgelig. Inspiration og tankestof til både dem der bliver undervist, og dem blandt deltagerne der er kajakinstruktører. 

Og lige bagefter, en smag på et dejligt udvalg af kolde øl fra Svendborgsund Bryghus (tak for service med levering!) - og hjemmebagt kage. Solen forsvandt bag horisonten, og vi gik stille og roligt til køjs da natten faldt på.


Søndag

Fra søndag morgen, blev dagens hold igen sat: Roture, workshops med prøvning af andre kajakker, redninger og rul, og mere tid på surfski. Og en fælles morgen-workshop om fremadroning og træning af effektiv roteknik. Vind og bølger var stadig på langs af Svendborgsund, så en gruppe tog afsted på endnu en downwind-tur, med hjemtransport på kajaktrailer. 

Kajakenergi-træf-august-2020-003.jpg

En af træf-deltagerne havde sat en konkurrence op i hurtigste kajak-byt på vandet (uden at svømme), så den måtte udfordres i små grupper - sjovt, og hvor er det fedt at opleve en teknik og samarbejde blive sat på prøve når stopuret kører.

Søndag eftermiddag, fik vi pakket de sidste telte ned - skyllet grej, og forlod lejren i god ro og orden med en farvel-is og en kop kaffe. Selv efter to dage med intensivt program, var der stadig højt humør og vi fik sagt farvel og tak for denne gang (og på gensyn!). 

Tak!

Herfra skal lyde en kæmpestor TAK til alle jer der deltog på træffet. Fordi i bidrager med godt humør, tager ansvar for jeres egen og hinandens læring, hjælper mig og de andre, spørger og er nysgerrige. Hvor er det fedt at lave små Kajakenergi-træf for jer, og være en del af jeres udvikling i havkajakken.

-Tue / Kajakenergi