OnAdventure_logo_Transparent
OnAdventure logo Transparent Bright
⌘K
Shop Blog Podcast Goodies Nyhedsbrev
Kajakenergi
Shop
Blog
Podcast
Goodies
nNyhedsbrev
oOm
Kontakt
Kvalitet og historie
Det siger kunderne
Indkvartering
Sikkerhedsinstruks
Kursus-udstyr
Kajakenergi
Tilbage

Mors Rundt - Den fine balance på 3 dage

Inspiration
13/10-2026

Skumring allerede! Jeg var kun 5 kilometer inde i første dags etape Mors Rundt før dagslyset begyndte at svinde og solen gik ned et sted inde over Mors.

På vej nordpå fra Glyngøre, to fyldte ikea-poser i Taran 16'eren og lette regndråber der brød den stille fjord i små, fine ringe. Det satte stemningen på starten af 3 dages efterårs-eventyr og en fed oplevelse. Første etape fra glyngøre til Ejerslev blev i tiltagende vind fra nord, og bølgerne voksede i samme tempo som lyset forsvandt. Så i komplet mørke ventede der 7-8 kilometers udfordring og fokuseret arbejde, inden jeg kunne dreje kajakken ind i den helt mørke havneindsejling og slippe ud af bølgerne.

Jeg har før roet Mors Rundt på én dag og med en overnatning på samlet 21 timer. Den allerførste tur var tilbage i påsken 2014, med et par gode makkere Jesper og Kristian. Denne tur var lidt af en "back to the roots" episode: Mere komfort, mere tid til oplevelser og mere tid til restitution. Jeg var hurtigt godt tilpas i shelteren i Ejerslev Havn. Vinden blæste natten igennem, og med et lille dyk i morgentimerne næste dag, var der brug for god timing for at nå rundt om Fegge Odde.  

Dag 2: Op klokken 05:30, spise morgenmad, på med halvfugtig tørdragt og ud over bølgerne i morgengry. På turen op mod Feggeklit var der godt tempo, og kystens detaljer stod frem i solopgangen. Dejligt med noget udsigt og variation, og endnu bedre da jeg var på land til en kort kaffepause med udsigt til Livø og Fur.

På vej ind over Thisted Bredning fulgte jeg nordkysten af Mors der nu er udnævnt til UNESCO verdensarv. Smukke strækninger med massive stejle partier og bølgende bakker. Vinden i siden, så tempoet var rask og fint ned til Virksund hvor den stod på pause i den flydende shelter ved Cold Hawaii Inland. Med 30 kilometer i dagens rute allerede, var der god appetit til både madpandekager, kartofler, æg og linser - og kage til dessert. Sådan tanket op og med tørt tøj, gik jeg løs på dagens sidste 20 kilometer gennem Vilsund til Nees Sund færgeleje og shelter. Her var der medvind, solen tittede frem og den fedeste efterårsstemning var der.

Kroppen var godt tilpas. Nu her 70 kilometer inde i turen var det skønt at spise aftensmad i Nees Sund shelter, og bagefter krybe i soveposen til en solid nats søvn.

Tjuk-tjuk-tjuk-tjuk - det lød først som en fiskekutter lige foran shelteren, men hovedet ud af soveposen i morgengryet afslørede at det var den frivilligt drevne Nees Sund færge, der lagde til i færgelejet. Virkelig hyggelig stemning til morgenkaffen - imens jeg klarede dagens pakning, hejste skipper Dannebrog til tops i skibets flagstang. God stil.


Turens sidste 35 kilometer syd om Mors startede ud i helt stille vejr og havblik. Det første navigationskrævende stræk sydøst-over fra Ness Sund var fedt at få tacklet i morgensolen - solbriller og kasket på, og så bare én bøje af gangen med kompasset på dækket. Ved Hestør Odde, Mors's sydligste pynt, fangede plask i vandet min opmærksomhed - ca. 500 meter fremme. En drivende jolle og en svømmer i vandet der så ud til at plaske tilfældigt rundt. Jeg satte tempoet lidt op og begyndt at lægge planer - hvad er det jeg kommer hen til? Der var en enkelt bil på Pladsen inde på vand - var det her alvorligt? Heldigvis viste det sig at være noget helt udramatisk: To undervandsjægere lå og snorklede på lavt vand, med en dykkerflåde ude. Grinede højt af mig selv da det endelig gik op for mig hvad prøvet at bilde mig selv ind - og hilste på de to glade gutter der lige havde spottet turens første hummer.


Middag, dag 3: En halv times pause på stranden før Sillerslev Havn - smukt solskin og genoptankning af depoterne inden sidste stræk i mål: Nordpå gennem Sallingsund hvor strømmen var svagt sydgående, så jeg prøvede at sno mig lidt ind over lavt vand og fri af østersbanker, for at undgå den direkte modstrøm. Sallingsundbroen nået - den sidste banan indtaget, og så i mål og cirklen lukket. 105 skønne kilometer, og et havbad for at fejre turen. Så kunne jeg pakke sammen, trille kajakken på vognen hjem og pakke ud. 

Mors Rundt - på tre dage - giver tid og sætter tempoet ned til at opleve, og ro turen uden at tømme alle reserverne af energi. Er vejret bare nogenlunde med, er det en rigtig fed kajaktur med variation og oplevelser hele vejen rundt. Anbefales!


Forrige Nyt i Kajakenergi - Oktober 2026: Leg i kajakken, opdaterede spotguides og nye aktiviteter
Næste Nyt i Kajakenergi - September 2026: Bugseringer og smartere læring

Kommentarer

Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar

Kan du li' indholdet her - og vil du have mere?

Få månedens inspiration og nyheder fra OnAdventure.

Følg med i det indhold, som flest andre synes godt om, og få månedens vigtigste nyheder.

Good vibes only, nyhedsbrevet er spamfri zone og og du kan afmelde når som helst.

OnAdventure_logo_Transparent
OnAdventure logo Transparent Bright
Lyngvænget 8
Glyngøre
7870 Roslev
Danmark
CVR nr. 32952291
Kontakt
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Samarbejdspartnere
Copyright © 2026 OnAdventure
Dankort Mastercard Visa
DankortDankort MastercardMastercard VisaVisa