19. september i Karrebæksminde
En spændende kajakdag i fællesskabets og inspirationens tegn. Fire topmotiverede Kajakenergi Guider stiller op med et unikt program af workshops hvor du kan vælge dine favoritter. Uanset dine kajak-interesser vil du kunne lære noget nyt ved at deltage. Du møder nye kajakvenner, deler oplevelser og mærker den helt særlige stemning og glæden ved at fordybe dig, når kajakroning er allerbedst.
Det gennemgående spørgsmål hele dagen er hvordan du gør dine kajakture, træning og undervisning bedre ved at inddrage Kajakenergi til at søge viden og finde svar. Alle workshops på dagen har en direkte forbindelse til indholdet i Kajakenergi, og du går hjem med praktisk erfaring og viden om fordelene ved at kombinere praktisk træning på vandet, med kvalificeret onlineviden.
Tilmeldingen giver dig adgang til hele dagens program hvor du får mulighed for at vælge op til tre workshops. Der bliver tid til pauser og vi får besøg af Segla Gear der kommer med demo-udstyr så du kan prøve lækkert kajakgrej og pagajer i høj kvalitet.
Dagen starter kl. 09:00 med fælles velkomst.
Dagens tre runder workshops starter 9:30, 12:30 og 15. Hver runde byder på 4 workshops.
Mellem hver workshop er der indlagt pause til at at spise, skifte tøj mv.
Fælles afslutning for alle deltagere kl. 17:30
Programmet slutter klokken 18:00
Her er et overblik over dagens workshops - alle workshops er på 2 timer, med pauser mellem runderne.
Rul når det gælder
Kreative Kombinationstag
Effektiv baglænsroning
Fællesskabet og netværk
Intro til surf undervisning og bølgetræning
Rul - bagudlænet samt fremadlænet rul
Vejr for Kajakroere og Navigationsteknik på tur
Tur og Friluftsliv - ud på overnatningstur
Risikovurdering, problemløsning og førstehjælp
Turledelse og gruppeopmærksomhed
Leg i Kajakken
Udstyr til efterårssæsonen og vinteren
Dagen arrangeres af Tue fra Kajakenergi og skabes i samarbejde med Kajakenergis engageredes guider og Salt & Strøm netværket.
Vi mødes i Karrebæksminde, et af de fedeste Sjællandske kajakspots med varieret vand. Her kan vi boltre os i den beskyttede Karrebæk Fjord, i strømmen under Græshoppebroen eller på sandstranden og den åbne kyst ud mod Smålandsfarvandet. Dette er et spot der skal opleves. Både Kajakenergi og Salt & Strøm-netværket har tidligere samlet kajakroere til gode oplevelser og træning her.
Du skal selv medbringe egen kajak og dit rotøj, mad og drikkevarer til dagen.
Workshop-tilmeldingen åbner for alle registrerede deltagere, cirka 4 uger før start.
Velkommen!