Kickstart sæsonen med pagajen i hånden! Del tips, grin og oplevelser med andre kajakroere, og få både inspiration, sparring og hyggelige stunder i kajakken. Kajak og Suppe er et samarbejde mellem OnAdventure og Kajak Freak.
Kl. 9.00 – Vi starter dagen med kaffe og et rundstykke. Herefter et kort oplæg (ca. 10 min.) ved Tue, hvor vi sætter intentionen for dagen. Derefter, omklædning i omklædningsrummet
Kl. 10:00 - Vi kører til vandet.
Kl. 10:15 - Fælles skippermøde på stranden ved siden af din kajak – ro-klar og klar til afgang.
Dagens rute lægges efter den aktuelle vejrudsigt - vi ror ca. 7-10 km og er på vandet frem til kl. 12.30
Kl. 12:30 - Vi er tilbage ved Handbjerg marina. Omklædning og bad hos Kajak Freak på Strandvejen. Husk varmt overtøj til når du kommer i land – det er rart at have på, indtil du er tilbage i varmen hos Kajak Freak på Strandvejen i Handbjerg.
Kl. 13:15 – Varm suppe i Kajak Freak butikken
Kl. 14:00 -- Afrunding af dagen med Tue og Brian.
Butikken holder åbent til kl. 15:00, og det vil være muligt at få skyllet udstyret, inden du kører hjem.
Det koster kun kr. 150 at deltage. Inkl. rundstykke, kaffe og suppe. Beløbet kan som en bonus ombyttes til et køb på dagen, hos OnAdventure / Kajakenergi eller Kajak Freak. - Tilmelding er bindende, så ved udeblivelse er deltagergebyret tabt.