Bliv havkajakroer og mærk friheden, oplev eventyret og kom tæt på naturen. Havkajakken er det oplagte valg til tur og friluftsliv langs de danske kyster.
IPP2 er kurset dig som vil godt i gang som kajakroer. Du får grundlæggende erfaring om teknik, redninger og kajaksikkerhed i et overskueligt kursusformat. Samtidig får du viden om kajakken, udstyret der hører til, og hvordan du bedst planlægger dine første ture.
Fremadroning og forståelsen af hvordan du bruger kræfterne effektivt.
Balanceøvelser og hvordan du skaber stabilitet.
Tryghed og overblik ved kæntringer.
Sikre og stabile makkerredninger og selvredninger.
Hvordan du forebygger fysiske skader i din træning.
Om mulighederne for påklædning der holder dig varm og komfortabel.
Om forskellige kajak-designs og valget af en passende havkajak.
Om reglerne for færdsel og ophold på de danske kyster.
Sådan består du kurset
Du består ved løbende evaluering gennem din aktive deltagelse gennem kurset.
Skulle der være enkelte teknikker du har brug for at øve lidt mere på efter 16 timer for at kunne opnå IPP2 certificeringen, laver vi efterfølgende en plan for hvordan du opnår din certificering.
Det er ikke et krav at du har roet kajak før.
Du skal være tryg ved at være i vandet, og tryg ved at lave kortvarige dyk på nogle få sekunder.
Du skal medbringe eget tøj (se under Udstyr for mere information)
Instruktører: Tue Olesen, OnAdventure. I samarbejde med hjælpere fra kajakafdelingen i Glyngøre Sejlklub og i samarbejde med Kajak Freak.
Tider
Lørdag 30/5 kl. 09-17
Sted
Handbjerg Marina
Startsted: Kajak Freak, Strandvejen 12, Vinderup.
Udstyr
Dette kan lånes:
Kajak
Pagaj
Sikkerhedsudstyr: Spraydeck, pumpe, paddlefloat
Svømmevest
Dette skal du selv medbringe:
Snacks og drikkevarer.
Kajaktøj: Våddragt, rojakke og neoprenstøvler
Varmt tøj til når du er på land
Håndklæde
Pensum og niveaubeskrivelse
Registrering af IPP-certifikat
Hvis dine færdigheder opfylder IPP2 niveauet ved kursets afslutning kan du få et IPP2 certifikat.
Dit certifikat oprettes elektronisk ved Dansk Kano og Kajak Forbund.
Oprettelse af certifikatet koster et engangsbeløb på kr. 320,-
Holdstørrelse
Max 8 deltagere
Kurset gennemføres ved min. 6 tilmeldte.
Så snart vi når 6 deltagere, får du besked om at holdet er bekræftet.
Tilmeldingsfrist
Sidste frist for tilmelding er den 19. april 2026