Kajakenergi Akademi

Aktivitets-orienterede træningsforløb til din kajakklub

Trænger jeres kajakklub til et kursusforløb som samler medlemmerne og giver fælles inspiration?

Kajakenergi Akademi bryder med ideen om at sende én instruktør ud i byen på et kursus - i stedet bringer i kurset ind i klubbens hverdag, ud til alle klubbens instruktører og medlemmer.

Her er hvad i får ud af at være med:

  1. Forberedelsestiden flyttes: Teknikundervisning for klubbens medlemmer er tidskrævende at gennemføre i praksis, hvis der både skal gennemgåes teori og praksis på en hverdags trænings-aften. På Kajakenergi Akademi forløb rykker en stor del af forberedelsestiden “hjem i stuen” hos den enkelte kursist, så tiden på vandet kan fokusere på øvelser og opgaveløsning. Deltagerne kan forberede sig i deres eget tempo, og repetere indholdet når de kommer hjem igen.
  2. Struktur: Det er et tidskrævende arbejde for klubbens instruktører at sammensætte undervisningsmateriale, opgaver og øvelser med stor grad af sammenhæng. Kajakenergi Akademi-forløbet er struktureret på forhånd, og inkluderer køreklare ark med øvelser og progressioner som kursister og instruktører kan tage udgangspunkt i.
  3. Nye træningsvaner: Klubbens medlemmer kan være strandet et sted hvor de primært ror kilometer, men den tekniske forståelse og udvikling har nået et plateau hvor det er svært at rykke til næste niveau. Kajakenergi Akademi-forløb opmuntrer deltagerne til at træne, og giver viden og øvelser der forbedrer sikkerheden og effektiviteten i kajakken.
  4. Instruktørerne bliver guidet: Klubbens instruktører mangler inspiration udefra, til at komme i gang med strukturerede forløb for klub-medlemmerne. Kajakenergi Akademi-forløbi inkluderer interaktive spørgetimer hvor instruktørerne får direkte sparring og svar på spørgsmål fra Tue. Det hjælper til at klubberne får sat forløbet bedst muligt op, og opsamlet erfaringerne efterføgende. Ingen klubber bliver efterladt alene.
  5. Udvikling året rundt: Det er svært at finde på aktiviteter der er relevante året rundt. Kajakenergi Akademi indeholder årstids-specifikke forløb, med temaer der passer til sæsonen. Klubben vælger frit, hvilke forløb de er med på, og kan tilvælge forløbene enkelvis efter interesse.
  6. Uddannelses-budgettet skalerer: Klubbens uddannelses-midler tilgodeser typisk kun enkeltpersoner eller små grupper. Kajakenergi Akademi bryder med dette princip, fordi klubben betaler ét beløb for deltagelse, og alle medlemmer og instruktører i klubben får glæde af forløbet.
  7. Transport-udgifter spares: Et traditionelt kajakkursus er ofte forbundet med mange kilometers kørsel og intensive weekend-dage. Kajakenergi Akademi giver trænings-oplæg der kan laves i klubbens hjemlige ffarvand, på hverdage. Formatet sparer potentielt mange kørte kilometer.

Kajakenergi’s klub-akademi er noget for din klub

  • Hvis du værdsætter den frihed der er i at have gode kajakfærdigheder, og hvis jeres klub lægger vægt på at medlemmerne er sikre kajakroere.
  • Hvis du vil skabe udvikling i niveauet i din kajakklub, ved at give instruktørerne en værdifuld hjælp til at engagere medlemmerne i struktureret træning.
  • Hvis du værdsætter at have kontakt til en kompetent instruktør, der selv har designet forløbet i deltager i, og som kan svare på dine spørgsmål undervejs.

Deltagerforudsætninger for klubben

  • Klubben har mindst én uddannet IPP Havkajak Instruktør-2 eller DGI Havkajakinstruktør-2, der kan stå for undervisningen.
  • Klubben køber adgang til alle instruktører og medlemmer. Betaling sker online eller per kontooverførsel.

Deltagerforudsætninger for den enkelte instruktør og kajakroer

  • Instruktøren og deltagerne har adgang til at se videomateriale på nettet
  • Deltagerne har overstået klubbens begynder-forløb og klubbens krav om frironing mv., og de mestrer et trygt wet exit.

Sådan foregår forløbet, trin for trin

  1. Når klubben er tilmeldt, får klubbens kontakt-instruktør et deltagerlink tilsendt, som deles med instruktører og medlemmerne i klubben
  2. Medlemmerne og instruktørerne tilmelder sig individuelt.
  3. Instruktørerne mødes med Tue til et online opstarts-møde, hvor vi sætter fokus på deltager-engagement praktiske løsninger i undervisnignen.
  4. Hver måned i forløbet, åbnes der et nyt modul med udvalgt instruktionsvideo, øvelses-ark, tipsheets mv.
  5. Ved skiftet til næste måned, åbnes et nyt modul, og foregående måneds modul lukker. Det skaber et stærkt fokus og motiverer til træning.
  6. Instruktørerne har adgang til prioriteret email-support hos Tue så længe forløbet kører.
  7. Når forløbet er slut, evalueres det med et online spørgeskema. Hver enkelt klub får resultaterne tilsendt til internt brug
  8. Instruktørerne afslutter forløbet med med online-møde, hvor der deles erfaringer og videreudvikle det i har lært.
Kajakenergi Kursus Covers

Har du fundet en fejl?

Er der noget på siden her som ikke er i orden? Uanset hvor småt eller stort: Hvis der er noget jeg kan rette, vil jeg gerne vide det. Klik her for at sende en besked om det.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Skriv mig en email og fortæl hvad jeg kan hjælpe med. Jeg vil gerne høre din feedback, og alle spørgsmål besvares naturligvis fortroligt. Skriv til mig på tue@onadventure.dk