IPP2 Havkajak - Hverdage i Juli

2+5+7+9. Juli / kl. 16-20

Om IPP2 Kurset

IPP2 er kurset dig som vil godt i gang med havkajakroning. Du får grundpakken af teknikker præsenteret på en overskuelig måde. Samtidig bliver du introduceret til de små detaljer i teknikken der forebygger skader og sparer kræfter.

Kurset bestås ved løbende evaluering gennem hele din deltagelse. Du vurderes ud fra et helhedsbillede. Langt de fleste deltagere består kurset inden for de normerede 16 timer. Skulle der være enkelte teknikker du mangler at beherske tilstrækkeligt sikkert, kan vi efterfølgende lave en plan for hvordan du opnår din certificering. 

Du lærer blandt andet
  • Teknikker til fremadroning.
  • Balanceøvelser og hvordan du skaber stabilitet.
  • Grundlæggende manøvrering af kajakken.
  • En sikker, hurtig og skånsom makkerredning.
  • En effektiv og stabil selvredning.
  • Hvordan du forebygger fysiske skader i din træning.
  • Viden om påklædning og om at holde dig varm.
  • Viden om kajakdesigns og kajakkens konstruktion.
  • Regler for færdsel og ophold langs de danske kyster.

Praktisk information

Instruktør: Tue Olesen, OnAdventure

Tider

  • 2. Juli kl. 16-20
  • 5. Juli kl. 16-20
  • 7. Juli kl. 16-20
  • 9. Juli kl. 16-20

Sted

  • Limfjorden i Aalborg.
  • Udgangspunktet er at vi starter i Aalborg Marina
  • Endelige kursusplacering oplyses når vejrudsigten er kendt.

OnAdventure stiller følgende udstyr til rådighed:

  • Kajak
  • Pagaj
  • Sikkerhedsudstyr: Spraydeck, pumpe, paddlefloat
  • Svømmevest

Dette skal du selv medbringe:

  • Madpakke, snacks og drikkevand
  • Personlig påklædning (våddragt, rojakke og neoprenstøvler anbefales)

Pensum og niveaubeskrivelse

Registrering af IPP2-Licens

  • Hvis dine færdigheder opfylder IPP2 niveauet ved kursets afslutning, kan du få din IPP2 licens registreret hos Dansk Kano og Kajak forbund. Registrering af licensen koster kr. 160,-.
  • Skulle du mangle enkelte færdigheder, så er din indsats ikke spildt: Jeg hjælper med at lægge en handlingsplan for hvordan du kommer i mål.

Holdstørrelse

  • Op til 8 kursusdeltagere pr. instruktør. 
IPP2 Havkajak Product Card