OnAdventure_logo_Transparent
OnAdventure logo Transparent Bright
⌘K
Shop Blog Podcast Goodies Nyhedsbrev
Kajakenergi
Shop
Blog
Podcast
Goodies
nNyhedsbrev
oOm
Kontakt
Kvalitet og historie
Det siger kunderne
Indkvartering
Sikkerhedsinstruks
Kursus-udstyr
Kajakenergi
Tilbage

Vandfald og øde øer i tågen

Færøerne 2019
03/08-2019

Turplanlægning over morgenmaden, gav os overblik over dagens vejr og tidevand. Med en start først på eftermiddagen, var der god tid til at pakke og gøre klar, og køre turen ud til Bøur, hvor dagens rute startede.

Kysten ud mod Gasadalur byder på spændende klipper og sten at ro rundt om, og tusindvis af lunder og måger cirklede over os. I de vekslende tågebanker, rejste fjeldene sig store og massive - det ene minut synlige, for så at forsvinde indhyllet i gråt igen.

Vi kunne komme helt tæt på kysten, og brugte muligheden for at gå på opdagelse og skærpe teknik og balance. Og så, ude ved Gasadalur, kom dagens første højdepunkt, at ro under og omkring Múlafossur, det vandfald der styrter ud over klippesiden og rammer havet. Voldsom og larmende. Men også ret sjovt at ro tæt på.

Godt teamwork sikrede os en landing på stenene ved Gasadalurs gamle betonmole som ikke længere bruges aktivt, efter bygden i 2004 blev vejfast med resten af Vágar med en 1700 meter lang tunnel (se filmen "1700 meter fra fremtiden" af Ulla Boje Rasmussen om netop det!)

Energien var god, så i pausen, planlagde og forberedte vi krydset til Gásholmur og Tindholmur, en storslået rute med et kryds på en halv times tid over spejlblankt vand. Fulgt op af en nem klippelanding på tangdækkede hylder, kunne vi stå og nyde et storslået sceneri af Tindholmur set fra vest, og bagefter ro langs sydkysten retur, med udforskning af grotter, klippetårne og surfbølger undervejs.

Vel tilbage i Bøur: Kajak-bæring, aftensmad på parkingspladsen, og så hjem efter en lang og god dag i kajakkerne!

3 centrale kajakfærdigheder i brug denne dag:

  1. Navigation: Kort, kompas og GPS var fremme
  2. Samarbejde og timing ved landinger på stenstrand og klippeplateauer
  3. Grej der kan holde kroppen varm og tør i alle slags vejr, fra tæt tåge til høj solskin, gennem kolde vandfald og surfbølger.

Læs flere blog-indlæg fra turen »

Forrige En Færøsk IPP3-prøve
Næste Eiði og Tjørnuvik - så er vi i gang!

Kommentarer

Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar

Kan du li' indholdet her - og vil du have mere?

Få månedens inspiration og nyheder fra OnAdventure.

Følg med i det indhold, som flest andre synes godt om, og få månedens vigtigste nyheder.

Good vibes only, nyhedsbrevet er spamfri zone og og du kan afmelde når som helst.

OnAdventure_logo_Transparent
OnAdventure logo Transparent Bright
Lyngvænget 8
Glyngøre
7870 Roslev
Danmark
CVR nr. 32952291
Kontakt
Handelsbetingelser
Privatlivspolitik
Samarbejdspartnere
Copyright © 2026 OnAdventure
Dankort Mastercard Visa