Tilbage

Kajakenergi Træf - Juni 2025

Kajakenergi·09/06-2025

Wow - fed weekend i kajakken i Glyngøre og på Vesterhavet. Vi var samlet 18 deltagere på Glyngøre Camping til det årlige medlemstræf. Skøn stemning og god energi fra alle deltagerne og skøn stemning i lejren fra start. 

Kajakenergi Træf Juni 2025 - 0016

Fredag aften blæste der godt fra vest, så vi smuttede over Sallingsundbroen og satte i vandet på stranden lige ud for Sallingsund Færgekro ved Plagen - til den smukkeste solnedgangstur efter en dag der var startet med regn og blæst. Skøn måde at slutte dagen på, og tilbage til lejren til snak i skumringen og frisklavede popcorn på trangia.

Kajakenergi Træf Juni 2025 - 005

Lørdag var der fælles udflugt til Vesterhavet, hvor Middles ved Hanstholm bød på surfbølger. Vi fik delt holdet ind i begyndere/erfarne, der blev rullet, surfet, roet tur til den store mole ved Hanstholm Havn - skønt at være ude på det åbne, store hav. Efter en god surfsession var det tid til at vende retur til lejren og forberede maden til det store Kajakenergi Sammenskudsgilde - dejlige retter blev samlet, til stor fornøjelse for alle fik vi et aftensmåltid med alt hvad hjertet (og maven) kunne begære!

Kajakenergi Træf Juni 2025 - 0018

Lejrbålets flammer og varme var samlingspunktet senere lørdag aften til en super hyggelig aften, med en skål til Pawel's minde, en super inspirerende snak om hvad der giver os friheden i kajakken og hvad der følger med at opnå den frihed, både de positive aspekter og udfordringerne.  Dejligt at vende begge sider af mønten og inspirere hinanden, og jeg tror stadig fuldt og fast på at Kajakenergi og træningen vi laver, er med til at bidrage til at vi opbygger og vedligeholder en større grad af frihed på vandet. Tak for at være med!

Kajakenergi Træf Juni 2025 - 0021

Søndag på Glyngøre Havn var i workshoppenes tegn: Leg og balance, rulletræning og Prøv en Pagaj - der var varme på saunaen og tur ud til Vandparken til balancetræning, hop og rutchebanetur. Skøn afrunding på et fedt Kajakenergi træf. Hold næste års pinse-weekend reserveret hvis du vil dele oplevelsen og være en del af traditionen og sætte gang i din kajakroning! Og velkommen i Kajakenergi året rundt - vi har altid plads til flere kajakentusiaster!

Kajakenergi Træf Juni 2025 - 0013

Kan du li' indholdet her - og vil du have mere?

Få månedens inspiration og nyheder fra OnAdventure.

Følg med i det indhold, som flest andre synes godt om, og få månedens vigtigste nyheder.

Good vibes only, nyhedsbrevet er spamfri zone og og du kan afmelde når som helst.