IPP Instruktør 2 Havkajak prøve

Aarhus, 14. November 2019

IPP Instruktør 2 Havkajak Prøven følger efter Instruktør 2 kurset. Prøven sætter fokus på undervisning og  turledelse og tester dine formidlingsevner, dit overblik og din viden. Prøven varer en hel dag, og inkluderer en skriftlig del, samt praktiske opgaver på vandet.

Prøven afholdes med en eksaminator og censor, og for at skabe de bedste rammer for prøveafviklingen, er der plads til max. 8 prøvedeltagere.

 

Forudsætninger for at gå til Instruktør 2 prøve:

  • Gyldigt førstehjælpsbevis (max. 2 år gammelt).
  • Gennemført IPP Instruktør 2 Havkajak Kursus
  • Logbog der dokumenterer din erfaring: 150 km eller 100 timer inden for det seneste år, et kryds på min. 3 kilometer samt en overnatningstur på min. 2 dage. Logbogen skal indsendes 2 uger inden prøvens start.  

Prøvested: Aarhus (prøvested meldes ud kort før prøvens start, afhængig af vejret)

Prøvetid: 9:00-18:00 

Forplejning: Du er selv ansvarlig for din forplejning på prøvedagen.

Udstyr: Som udgangspunkt stiller du selv med din egen kajak og dit personlige udstyr til prøven. Kontakt OnAdventure hvis du har spørgsmål til udstyrsleje. 

IPP Licens: Prøvegebyret inkluderer deltagelse på prøven, lovpligtig forsikringsdækning (passageransvar), samt registrering af din instruktørlicens hos DKF. Licensgebyr refunderes i tilfælde af at du ikke består prøven.

DSCF8870